I mange århundreder har der i Rusland eksisteret forestillinger om, at dette land har en særlig stilling i forhold til Gud. I begreber som “det hellige Rusland” og “Moskva det tredje Rom” udtrykkes en tro på, at Rusland er udset til en særlig mission i verden. Disse forestillinger er ofte med en vis ret blevet set som udtryk for russisk arrogance, messianisme og imperialisme, men billedet er dog mere nuanceret end som så.
Om Ruslands særlige stilling skal forstås som udadvendt eller indadvendt, overmodig eller ydmyg, er nemlig i høj grad et spørgsmål om fortolkning, som spiller en væsentlig rolle for russisk selvforståelse og for omverdenens forståelse af Rusland.
Foredraget vil følge udviklingen af disse forestillinger med udblik til dagens situation og illustreres af eksempler fra russisk litteratur og kunsthistorie.