Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Onsdagskoncert

JUN
16

Onsdagskoncert


Dato Onsdag d. 16. juni 2021, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Sted Helsingør Domkirke, Sankt Annagade 12, 3000 Helsingør
Medvirkende
Henrik Skærbæk Jespersen, domorganist ved Haderslev Domkirke
Onsdagskoncert

Ved denne onsdagskoncert får vi besøg af domorganist ved Haderslev Domkirke Henrik Skærbæk Jespersen. 

Henrik Skærbæk Jespersen er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium med Kirkemusikalsk diplomeksamen og overtog i 2011 embedet som domorganist i en alder af blot 31 år. Videregående studier hos prof. Hans Fagius samt deltagelse i mesterkurser med førende europæiske organister.

Som orgelsolist har han spillet koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England og Skotland.

Henrik Skærbæk Jespersen er stifter og dirigent af Haderslev Drengekor og kunstnerisk leder af Haderslev Sangakademi, der er funderet i det meget sprudlende og omfattende korarbejde ved domkirken, som tæller omkring 200 sangere. 

I efteråret 2020 modtog han Frobenius Fondens store orgelpris på 250.000 kr. for sit enestående arbejde med drengekoret ved domkirken. 

Glæd jer til en spændende orgelaften med musik af J.S. Bach og F. Mendelssohn-Bartholdy med flere. 

Efter koncerten er menighedsrådet vært ved et lille glas i Oxernes Kapel, hvor der også bliver lejlighed til at tale med aftenens koncertgiver. 

Der er gratis adgang til alle onsdagskoncerterne.