JUL
08

Den sidste af juli måneds sommerkoncerter i Helsingør Domkirke. Mezzosopran Ulla Munch vil sammen med barokviolinist Jesenka Balic Zunic og cembalist Leif Meyer spiller skøn musik af Händel, Telemann, Pepusch og Purcell. Det er 3 meget anerkendte musikere, der gæster kirken denne dag, som alle har barokmusikken som deres speciale, og som er at finde i de fleste tonangivende kor og orkestre, der beskæftiger sig med musik fra barokken.
Koncerten er den sidste i rækken af middagskoncerter i Helsingør Domkirke. I uge 29 fortsætter koncertrækken i Sthens Kirke.
Der er gratis adgang.