Kulturnat i Domkirken

Kulturnat i Domkirken

Kulturnat i Domkirken

Fredag 25. september 2026, kl. 18:00
Helsingør Domkirke, Sankt Annagade 12, 3000 Helsingør
Præster og øvrige medarbejdere
Gratis

Helsingør Domkirke er som altid med i Kulturnatten, og alle inviteres indenfor i kirkens kolossale rum. Her vil kirkens præster vise rundt og fortælle om den store altertavle, de mange epitafier, hængt op på væggene som gravminder, kirkens dåbskapel og meget mere.

I sakristiet kan kirkens messehagler, lavet af kunstneren Per Kirkeby, betragtes på nær hånd. Og for alle interesserede er der mulighed for en tur ad de mange trapper op til udsigten fra kirketårnet.

I løbet af aftenen kan man i kirken møde Domkirkens Drengekors dirigent Mads Bagge Lange.

18.00-18.30: Organist Angela Wertenbach holder åbent hus ved orglet.

18.00-19.15: Åben korprøve med Domkoret i Oxernes kapel. Her indstuderes værket Music for the Funeral of Queen Mary af Henry Purcell, som skal opføres til Domkirkens Alle Helgen-koncert 31. oktober kl. 16.00.

19.30-19.50: Gregoriansk musik i kirkerummet med Domkoret.

20.45: Aftenen afsluttes med en cembalokoncert ved Angela Wertenbach.

Alle er velkomne!

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed