Vi holder gudstjeneste torsdag d. 15. maj kl. 19, aftenen før Store Bededag. Domprovst Eva Tøjner Götke fortæller om bededags betydning.
(Trykt i Sankt Olai kirkeblad april 2024)

Hvorfor er det vigtigt at fastholde en bededagsgudstjeneste?

Vi lever i en tid, hvor vi i den grad erfarer livets skrøbelighed og alt det, der er ude af vores kontrol. Der sker så mange ting ude i verden, som truer os og gør os utrygge.
Jeg tror, at vi har brug for at få revitaliseret bønnen som det sted, hvor vi kan komme af med vores bekymring og vores afmagtsfølelse.
Vi kan selvfølgelig ikke ændre verden med vores bøn, men samtidig skal vi forstå, at bøn også er en handling. Det er dér, hvor vi sætter ord på vores tak og råb om hjælp.
Samtidig med at vi bekymrer os for verden, er vi stadigvæk meget privilegerede i vores lille land. Og en bededagsgudstjeneste tilbyder et sted at gå hen med vores grundlæggende taknemmelighed ved livet.
Så bønnen er et sprog, hvor vi kan lægge det fra os, som er ude af vores hænder – og samtidig er bønnen det sted, hvor vi kan sætte ord på vores taknemmelighed.
En bededagsgudstjeneste kan være med til at sætte vores liv i perspektiv her i lille Dannevang. At bede for nogen og for noget – er en god øvelse for alle os individualister. 

Bøn udtrykker tillid til Gud. Udtrykker bøn også noget om os?

Jeg tror, at når vi kommer ud for de ultimative kontroltab, så finder vi ud af at samle os og bede – i længsel efter, at der er en, der hører os og ser os og vil svare på vores kalden.
Vi beder måske først, når vi er tvunget til det, er tvunget i knæ. Man siger, at det sted, hvor der bedes flest bønner, er på sygehuset.
Jeg tror, at mennesket grundlæggende retter sin længsel efter noget metafysisk, når vi mærker, at det hele er ude af vores hænder. Kong Frederik den 10. kaldte det, ”det, der er større end os selv.”
Bare det at kunne sige sådan, vidner om, at mennesket længes efter at være en del af den dybere sammenhæng. Og kontakten dertil går via bønnen.

At bede sammen og bede for andre udtrykker et særligt fællesskab. Kan du beskrive betydningen af det fællesskab?
Vi rykker sammen, når vi bliver truet. Og vi ved, at det hjælper at holde sammen. I de særlige situationer, hvor der sker noget forfærdeligt, som rammer os alle, er det livsbekræftende, at vi kan holde sammen og være sammen om bønnen.
Dette sammenhold vidner jo om, at på tværs af alle de forskelle, der er mellem os, deler vi alle bekymringen og sorgen – og vi deler længslen efter retfærdighed og fred.
I det fællesskab, som bønnen udtrykker, bliver vi til en enhed, til én krop – og det er noget helt særligt, fordi vi jo allermest oplever vores liv adskilt fra hinanden. Vi fortaber os i forskellene, for at vinde en identitet, men dybest set, når vi er i livets grund, så er vi fælles om det menneskelige.

Jakob Ulrik Hansen