07/11/2025 0 Kommentarer
Fyraftenskoncert
Fyraftenskoncert

I januar måned er der fyraftenskoncert hver fredag kl. 16.00. I år sætter vi i anledning af byjubilæet fokus på en række af de mange musikere, der har trådt deres musikalske barnesko på Helsingør Musikskole og MGK og som siden har uddannet sig på musikkonservatoriet.
Januar måned sidste fyraftenskoncert vil skille sig lidt ud fra de øvrige, idet vi får besøg af jazz-saxofonisten Asger Uttrup Nissen. Asger Nissen har begyndt sin musikundervisning på violin som Suzuki-elev på Helsingør Musikskole, men har siden skiftet violinen ud med saxofonen. Han er uddannet på Jazz Institute Berlin. Han spiller i adskillige jazz-sammenhænge som musiker, improvisator og komponist. Han har turneret i de fleste europæiske lande samt USA. Denne eftermiddag vil han improvisere over danske vintersange og salmer i anledning af Kyndelmisse. Lyset vender tilbage.
Der er gratis adgang til koncerten, som varer cirka 30 minutter.
Kommentarer