Kordegn med kommunikationsopgaver – 17 timer/uge

Kordegn med kommunikationsopgaver – 17 timer/uge

Kordegn med kommunikationsopgaver – 17 timer/uge

# Nyhedsarkiv

Kordegn med kommunikationsopgaver – 17 timer/uge

Helsingør Domkirke, Skt. Olai sogn, søger en deltids kordegn snarest muligt. I Helsingør Domkirke har vi højt til hvælvingerne, fundamentet solidt plantet i middelalderbyens historie, og kirkedøren på vid gab til en levende by med et rigt kulturliv. Vi er en domkirke i udvikling, der med sin historie og centrale beliggenhed i Helsingør bymidte er meget levende. Vi lægger vægt på ordentlighed og har et godt arbejdsmiljø blandt dedikerede medarbejdere.

Stillingen er på 17 timer ugentligt i gennemsnit over et kvartal. Du skal arbejde sammen med vor fuldtids kordegn.

Vi forestiller os, at du enten har erfaring som kordegn eller har relevant erfaring med ekstern kommunikation.
Derudover at du har kendskab til kirken og øje for traditionerne.

Arbejdsopgaverne kan udvikle sig løbende, men vil omfatte bl.a.:

  • Betjening af kirkekontoret i åbningstiderne 
  • Personregistrering og andre administrative opgaver
  • Kordegn ved højmesser eller særlige gudstjenester 
  • Kalenderføring, ChurchDesk
  • Kirkens kommunikation
    – Synliggørelse af Domkirken og vores arrangementer
    – Kirkens hjemmeside og sociale medier, flyers og opslag
    – Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve

Vi tilbyder: 

  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede præster, kordegn, organister, kirketjenere, kantor og korsangere 
  • Et givende samarbejde på tværs mellem faggrupperne
  • Ugentlige personalemøder
  • Kontorfaciliteter i det gamle Helsingør på Domkirkepladsen
  • Et fagligt forum for kordegne i Helsingør Domprovsti    

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 305.678 kr. – 378.076 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.175 kr. OK tillæg på 920 kr. Alle beløb er oplyst i nutidskroner og kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Der ydes pensionsbidrag på 18%. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kordegn Jacob Ægidius, tlf. 49210443, jaeg@km.dk (fra 17. marts) eller formand Ulla Ringbæk, tlf. 21735550, formand@sankt-olai.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Skt. Olai Menighedsråd på mail 7437fortrolig@sogn.dk.

Menighedsrådet skal have ansøgningen i hænde senest fredag d. 28. marts kl. 12. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed