Studiekreds: Spørgsmålet om mennesket, magt og afmægtighed

Studiekreds: Spørgsmålet om mennesket, magt og afmægtighed

Studiekreds: Spørgsmålet om mennesket, magt og afmægtighed

# Nyhedsarkiv

Studiekreds: Spørgsmålet om mennesket, magt og afmægtighed

”Menneske, din egen magt / gør dig svimmel og forsagt… ” - sådan skriver salmedigter Lars Busk Sørensen i en velkendt salme. Magtens ansigt ser vi alle steder, for i enhver samtale - om den er almen eller politisk, offentlig eller privat - eksisterer et magtforhold. Idealet om en ’herredømmefri samtale’, hvor alle deltagere er ligeværdige, og hvor det bedste argument vinder, er nok en utopi. 

Derfor er det vigtigt at spørge: Hvad gør magten ved et menneske - både den magt vi møder og den vi rummer i os?

Også i kristendommen er magten til stede. Måske har kristendommen netop magten som sit centrum. Bibelens fortælling er om den almægtige Gud, der valgte at blive menneske og døde afmægtigt på et kors.  

Efterårets studiekreds vil forfølge spørgsmålene om mennesket, magt og afmægtighed i de bibelske fortællinger og i mange andre tekster og fortællinger. For kristendommens lange tradition kan ses som forsøget på at leve sig ind i disse overvejelser. Fra gang til gang vil vi læse forskellige tekster, der tilsammen danner grundlag for en fælles samtale. Deltagere af studiekredsen kan afhente kompendiet med samlingen af teksterne på kirkekontoret eller få dem elektronisk tilsendt. 

Vi mødes følgende onsdage: Den 24. sep., 22. okt., 19. nov. og 10. dec. Alle dage mødes vi kl. 19 til 21 i Domkirkens hus. 

Tilmelding og øvrige spørgsmål om studiekredsen rettes til Jakob Ulrik Hansen, juh@km.dk, tlf. 71705599

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed