Orglet

Skt. Olai Kirke har haft orgel allerede før kirken stod færdig i 1559, men de orgelhistoriske kendsgerninger dukkede først frem efter at kirken i 1560 fik orglet fra den da nedlagte Esrum Klosterkirke.

Både orgel og pulpitur blev sat i stand og placeret - som sædvanen var - i nærheden af koret. Men det kom højt til vejrs, nemlig på nordvæggen over prædikestolen.

Undervejs til nutiden er der sket mange ændringer, tilføjelser og nedrivninger.

Kirkens nuværende orgel er fra 1969, og både det ydre og det indre er nyt fra grunden med undtagelse af tre stemmer, som er bevaret fra Marcussen-orglet fra 1866.

Det er Subbas 16', Quint 10? og Gedakt 8', alle i pedalet.

Det nye orgel kan i sit ydre minde om P.G.Andersens orgel i Geneves Domkirke.

Det er klart klassisk i sin opbygning. Mellem de to høje pedaltårne står det store hovedværk.

Under dette det mindre brystværk, og bag organisten , i balustraden ud mod kirken, er rygpositivet placeret.

Orglets disposition og dets klanglige fysiognomi er i alt væsentligt klassisk af karakter.

I forbindelse med kirkens renovering i årene 2000-2001 er der bygget yderligere stemmer på, som skal harmonere med udskftningen af det tæppebelagte rum med et stengulv.

I dag har orglet 54 stemmer.